Skaber du et forventningsgab?

Det er her, det går galt. Ofte grueligt galt.

Det er der mange definitioner på. Jeg holder mig til den efter min opfattelse mest gængse – nemlig den, jeg har taget til mig, efter i mere end 15 år at have været medlem af The Issue Management Council i Leesburg, VA, USA.

Helt overordnet handler Issues Management om at komme problemer i forkøbet.
Som virksomhedsleder giver det derfor god mening at se på et issue som

den uoverensstemmelse – eller det ’gab’ – der er imellem på den ene side dét som virksomheden foretager sig (altså dens handlinger, ledelsens udtalelser, signaler af enhver art etc.), OG på den anden side de forventninger som interessenterne (stakeholderne) har

– hvad enten disse forventninger er berettigede eller ej!

Lidt mere om issue? Klik her.

Issues Management – en vigtig topchef-disciplin

Issues Management er med andre ord et værktøj til at lukke dette hul – et redskab til at minimere – allerhelst selvfølgelig helt fjerne – de uoverensstemmelser, der måtte være i forholdet til en eller flere af virksomhedens (eller en hvilken som helst anden organisations) mange interessenter. Og dét, hvad enten vi taler

kunder,
aktionærer,
medarbejdere,
politikere,
myndigheder,
medier,
leverandører,
fagforeninger,
NGOer,
konkurrenter,
lokalsamfundet

eller måske en helt tolvte interessent?

Et issue er derfor også en potential krise og skal derfor angribes og behandles ud fra de risici, kriser typisk byder på.
Og det er mange.

Overraskende mange virksomheder ignorerer de issues, der med mellemrum viser sig.
Dum idé!

I hvert fald kan jeg sige, at mine over 25 års erfaring med denne disciplin meget klart har lært mig – ja, næsten dokumenteret – at et ignoreret issue er en reel kriseinvitation.

Og kriser er ikke spor sjove. Hverken for virksomheden, dens medarbejdere eller for den topchef, der som talsperson kommer i skudlinjen. Og skal jeg mane et enkelt, men sandfærdigt skræmmebillede frem, så må det være, at en dårligt håndteret krise ikke sjældent er begyndelsen på enden for topchefen. Det er der alt for mange eksempler på.

Læs mere om krisehååndtering her.

Nedenfor kan du se en kort video, som en tidligere kollega lavede med mig. Det var i 2014.

Interviewet varer lige knap to minutter.