Min rådgivning: Direkte. Uindpakket. Løsningsorienteret.
”Jeg møder alt for sjældent rådgivere, der både har modet OG en troværdig erfaring til at give topchefer et seriøst modspil.
Men Esben kan man i hvert fald ikke beskylde for at tale en efter munden”.
I min rådgivning lægger jeg vægt på at få tingene op på bordet. Hurtigt.
Jeg vil kende sandheden, før jeg kommer med mine anbefalinger.
Så, når jeg indimellem udsættes for det, jeg plejer at kalde ’Jack Nicholson-syndromet’, altså
”The truth – you can’t handle the truth”
– bliver jeg meget insisterende. For i kriser er kunsten at kunne skære igennem, så vi lynhurtigt kan få truffet de nødvendige beslutninger, der skal føre ikke alene virksomheden fornuftigt ud af krisen, men så sandelig også topchefen selv.
Dét er sjældent nogen helt nem opgave. Kriser opstår jo ikke ud af det rene ingenting.
Jeg er derfor kendt for at gå ganske hårdt til de direktører og bestyrelsesformænd, der beder mig gå ind i en krise. Og jeg er bevidst om, at nogle af dem indimellem bliver en smule forskrækkede over min uindpakkede stil.
Et langt liv har imidlertid lært mig, at man kommer længst ved at sige tingene som de er – og da ikke mindst, når man selv har kvajet sig!
Der er jo altid en eller anden, der kender sandheden; så i en verden, hvor intet alligevel kan holdes skjult, er det en god idé ikke at have noget at skjule.
Og husk – i en verden fyldt med sociale medier får du ikke lige ‘et par dage’ til at tænke dig om. Faktisk får du ikke engang ‘et par timer’. Som oftest forventes du at kunne svare ‘nu’. Ellers risikerer du at komme halsende bagefter…
Er dét rimeligt? Tjah, det kunne vi sikkert holde en spændende lille studiekreds om – og muligvis (?) nå frem til, at det er det ikke.
Men, ærlig talt – hvad kan du bruge dét til? Journalisten stiller jo alligevel sine spørgsmål.
Og så længe, du ikke kan eller vil svare, ja så må hun jo skrive dét…
Der stilles med andre ord krav om noget så ‘urimeligt’ som afklarede holdninger – hvilket kan være meget svært at acceptere for en topchef – især når det er en journalist, der stiller den form for krav! Journalisterne har tilmed den frækhed at kalde det ‘en god historie’ (mens du som topchef nok sjældent anvender de ord om dine kriser).
Ja, verden er barsk. Og det er ikke sjovt at være i krise – tro mig, jeg sidder jo selv i kriser hver dag (heldigivis ikke af personlig karakter).
Så frem for at bruge alle dine ressourcer og al din energi på at brokke dig over pressen, så se at få løst problemet, så krisen kan lægges død.
Den gode nyhed er, at opskriften for så vidt er ret enkel:
Fortæl det hele. Fortæl det hurtigt. Og fortæl det selv.
Fortæl, hvad du gør ved det. Fortæl, hvornår ‘sagen’ forventes løst.
Og se SÅ at komme tilbage til arbejdet!
Ja, det lyder nok en smule lettere end det normalt er. Og det er præcis derfor, du gør klogt i at hente en erfaren rådgiver ind omkring bordet. Altså ham eller hende, der rent faktisk selv har prøvet den slags på egen krop, OG som samtidig har modet til at give dig det svar, du har brug for – ikke bare det, du gerne vil høre!
Det mod, og frem for alt den meget store erfaring, har jeg.